Nøgne Sandheder: Burde boomerne have kørekort til sociale medier?

Nøgne Sandheder - En podcast af Matas x ALT for damerne

Kategorier:

Boomerne er vildt pinlige på sociale medier, og generation z’erne lægger kun ting op, som er perfekte og redigeret til uigenkendelighed. Eller hvad? 21-årige Josephine Bellaiche synes, at boomere kan være meget nuttede på sociale medier, mens 73-årige Camilla Lindemann er ved at gå ud af sit gode skind over de unges overforbrug af deres telefoner, så kan de overhovedet blive enige om noget? I dette afsnit af ’Nøgne Sandheder’ er emnet sociale medier, og hvordan vi bruger og begår os på dem. ALT for damernes Josefine Stork har derfor inviteret to kvinder fra hver sin generation – generation Z og babyboomerne – med ind i saunaen for at udforske de fordomme, de to kvinder har om hinanden, og for at se, om de kan møde hinanden på tværs af generationskløften. Vært: Josefine Stork  Medvirkende: Josephine Bellaiche og Camilla Lindemann Musik: Joshua Lindemann