2023 Special: Guldimund, Blur, Depeche Mode, Ganger, Billie Eilish, Taylor Swift, Eee Gee, Róisín Murphy, Jessie Ware, Sunraker & Miley Cyrus

Så er vi nået til årets sidste udsendelse og traditionen tro skal vi kigge tilbage på det forgangne år, sådan rent musikalsk. 2023 har været et glimrende år, med flere spændende udgivelser, fantastiske koncerter og ikke mindst en masse vidunderlige popnumre. I dette ekstra lange afsnit kigger vi på nogle af årets store temaer som f.eks. AI-musikken og robotternes overtagen af musikindustrien og de mange danske festivaler som bare bliver mere og mere populære, Men I kan også lytte til nogle af vores personlige favoritter fra så gode navne som bl.a. Guldimund, Blur, Eee Gee, Billie Eilish, Depeche Mode, Ganger, Jessie Ware, Róisín Murphy, Sunraker og selvfølgelig Times ”Person Of The Year” Taylor Swift Vi hylder desuden nogle af de store sangere, sangskrivere og musikere som vi har mistet i 2023 med vores In Memoriam, og så glæder vi os endnu en gang til at afsløre Andy Tennants Spotify Wrapped, som traditionen tro er ret fattig på numre fra året vi rent faktisk ser tilbage på. Derudover er vi fuldstændig blæst bagover når det gælder årets bedste og måske mest produktive producer James Ford, vi overvejer om der stadig er nogen der lytter til radio på AM-båndet, vi afslører hvilken dansk musiker der har lyttet til mange børnesange i 2023, vi undrer os over hvordan man kan spille livekoncerter i Fortnite, Andy tager credit for en sang der skal forestille at være skrevet i 1920’erne, og så bliver vi igen i godt humør over vores kandidat til ”Person Of The Year, den fantastiske Lance Bass. Playliste: Miley Cyrus – Flowers Taylor Swift – You’re losing me Róisín Murphy – CooCool Simian Mobile Disco – I believe Depeche Mode – Ghosts again Jessie Ware – Hello love Blur – Avalon The Last Dinner Party – On your side Noget Ved Musikkens “In Memoriam” 2023 The Smiths – The headmaster’s ritual Max Raabe & Palast Orchester – Ein tag wie Gold Billie Eilish – What was I made for? Eee Gee – Promise to pick up the phone Guldimund – Halskæde Ganger – Knalder brikker Sunraker – Days gone

Om Podcasten

En podcast om kærligheden til musik, og især den gode popmelodi.