Absolute Music 4 Special: Freddie Mercury, 4 Non Blondes, Take That, Rick Astley, Meat Loaf, Maggie Reilly, Pet Shop Boys & UB40

I denne uges udsendelse er det endelig blevet tid til igen at kigge på en klassisk dansk opsamling, og i anledning af det den 11. november i år er præcis 30 år siden den klassiske Absolute Music 4 blev udgivet, så er det selvfølgelig den der har fået æren. Det er den første udgivelse fra den populære compilation-serie som gik 3-dobbelt platin, og den blev dermed det bedst sælgende album i Danmark i 1993.  Det kan man egentlig også godt forstå, når de 18 tracks tæller nogle af det års allerstørste hits fra glimrende kunstnere som f.eks. 4 Non Blondes, Freddie Mercury, Take That, Meat Loaf, Maggie Reilly, Pet Shop Boys og UB40. Derudover diskuterer vi om ænder smagte bedre i 1993, vi danser kinddans med Charles & Eddie, vi overvejer om der kunne være en familiær forbindelse mellem Andrew Strong og Henning Stærk, Andy mindes en af sine gamle filmfavoritter med 5 x Kaj og hans ene boksetime med Allan Vegenfeldt, vi kører endnu engang en lille Musikquiz og så opfinder vi gløggens svar på J-dag, en såkaldt G-dag, hvor man drikker masser af gløgg på vinbarer mens man lytter til G-Bach.

Om Podcasten

En podcast om kærligheden til musik, og især den gode popmelodi.