Megamix Special - Part 2: DJ Pool Mix, Deep Dance, Ben Liebrand, 2ManyDJs, Fragma vs. Coco, Sugababes, Dance Now 95 Vol. 1 & Bastardpop

I filmverdenen er det jo utrolig populært at lave fortsættelser, og i denne uges udsendelse har vi tænkt os at følge den trend. Vi har nemlig lavet en fortsættelse til vores meget populære afsnit fra december sidste år om ”fænomenet” megamix, og vi er derfor stolte af at kunne præsentere vores Megamix Special – Part 2. En rigtig fortsættelse skal selvfølgelig være lidt længere end 1’eren (dette afsnit er præcis 1 minut længere), og så skal der selvfølgelig være nogen der går igen, og det betyder at vi i dette afsnit nok engang har gæsteværtbesøg af vores gode ven og ekspert i alt megamix-relateret Nick C. Vi dykker endnu engang ned i fantastiske megamix og bringer eksempler fra DJ Pool, Deep Dance, Ben Liebrand og Music Factory. Derudover tager vi også et kig på ”genren” mashups (også kendt som bastardmix), og det bliver med hjælp fra bl.a. Fragma, Sugababes, 2ManyDJs og bastardklassikere fra det hedengangne P3-program Monkey Business. Derudover prøver vi at blive lidt klogere på, hvorfor det er vigtig at et godt megamix også har en fantastisk intro, vi kommer med et eksempel på hvordan det ville lyde hvis Lille Per var medlem af Metallica, vi kommer med tips til hvordan man kan rense slidte CD’er med tandpasta fra Colgate og så når vi også lige at opfinde et nyt medlem af Take That, ved navn Donald Howard. Husk at I kan lytte til vores første afsnit med fokus på megamix, hvor vi også havde Nick C. med som gæstevært her: https://apple.co/42wyZY8 Og så bør I besøge Nicks hjemmeside med fokus på danske DJ Pool her: https://poolmix.dk/ Playliste: Ben Liebrand – Grandmix 1986 The KLF – The KLF Megamix (Last Train To The Factory) DJ Pool – mmBattle VI (WinnerMix) Deep Dance 31 – The Best of 1994 Dance Now 95 Vol. 1 – Radiomegamix (Pharao, Sound Of Seduction, Baby D, Taleesa & 2InATent) Coco – I need a miracle Fragma – Toca me Fragma vs. Coco – Toca’s miracle Adina Howard – Freak like me Tubeway Army – Are ’friends’ electric? Sugababes – Freak like me Uddrag fra 2ManyDJs – As heard on Radio Soulwax Pt. 2 (Ural 13 Diktators, Prince, Bobby O. & Felix da Housecat) Uddrag fra 2ManyDJs – As heard on Radio Soulwax Pt. 2 (10cc, Destiny’s Child, Dolly Parton & Röyksopp) Nephew vs. Depeche Mode – Personal movie klip (Bastard Forsyningen) Kim Larsen vs. Joan Osbourne vs. Michael Jackson – Smooth sømand Metallica vs. Lille Per – Bummelummelum Capella – Capella Gigamix

Om Podcasten

En podcast om kærligheden til musik, og især den gode popmelodi.