Novos hemmelige aber 1:3 - Falske papirer
Novos hemmelige aber - En podcast af Jyllands-Posten
Kategorier:
Manglen på makakaber til medicinske forsøg har fået prisen på den lille abe med det nuttede pelsansigt til at stige til sekscifrede beløb. Knapheden har også skabt et boomende marked for monkey laundering, abehvidvask, hvor smuglere fanger aben i det fri og udstyrer den med falske papirer på, at den er opdrættet i fangenskab i to generationer, sådan som EU’s love kræver. Abehvidvask er et kæmpe problem i Vietnam, hvorfra Novo Nordisk får leveret aber til medicinske forsøg. Men præcis hvor i Vietnam aberne kommer fra, vil Novo Nordisk ikke sige: Det er ikke en hemmelighed, siger Novos chefdyrlæge, vi må bare ikke få det at vide. Så Magnus Boding rejser til Vietnam for selv at finde ud af det. Hvis du har oplysninger, du gerne vil dele, kan du kontakte Magnus Boding på [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt. Optagelse og tilrettelæggelse: Magnus Boding Lyddesign og klip: Mikkel Bøgeskov Andersson, MonoMono Redaktør: Jacob Grosen Journalistisk redaktør: Tor Illum Johannesson Produceret i samarbejde med MonoMono Der er brugt klip fra DRs Genstart Følg med i dækningen af sagen på jp.dk/NovosHemmeligeAber. Har du lyst til at vide mere, kan du komme med bag om podcastserien. Det sker hos Jyllands-Posten den 20. marts. Læs mere og tilmeld dig arrangementet jpoplev.dk eller klik her.See omnystudio.com/listener for privacy information.