Efter alvorlig sygdom tog Nikolaj Malchow-Møller sit livs karrierespring

Nyt kapitel - En podcast af Djøf - Torsdage

Da Nikolaj Malchow-Møller fik konstateret kræft, blev hans liv sat på pause. Midt i en prestigefyldt karriere som rektor på CBS måtte han overveje, hvad der virkelig betød noget. Sygdommen blev et wake-up call, og da han blev rask, tog han et af de største spring i sin karriere – fra den akademiske verden til en ny rolle som Head of People and Purpose i Deloitte. I denne episode fortæller han om sin vej fra forsker til leder, om at lade sig styre af tilfældigheder, være drevet af at arbejde med livslang læring, og om hvordan en livsomvæltning kan føre til helt nye muligheder. Vært: Mette Walsted Vestergaard Tilrettelægger: Matilde Sigersted Producer og klipper: Kathrine Wismann Musik: Christian Schødts-Sørensen Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Djøf.