S2E5. Dødedøren fra True: I 1800-tallets bondesamfund frygter man, at de døde finder vej tilbage til gården

Mellem milde bakker og skovstrækninger ligger den østjyske, rødkalkede Engkjærgård. Gården har en helt særlig dør. En dødedør, som ikke kan åbnes udefra, og som kun tages i brug, når en person på gården er død og skal bæres ud af hjemmet. De pårørende kan også vælge at banke hul i én af felterne mellem det sorte bindingsværk og bære den døde ud den vej, men så får de travlt med at kline det til igen bagefter. For så snart den døde er båret ud gennem dødedøren og lagt i graven på kirkegården, vil hans genfærd forsøge at finde vej tilbage til gården…I denne episode af Obscuritas tager journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Mette Boritz til Truegården på Frilandsmuseet for at sende gårdens døende bonde, Lars, godt afsted… Med dødevarsler, sjæleringning og ritualer, der skal holde gengangere væk, ligesom en bondefamilie ville have gjort det i begyndelsen af 1800-tallets Danmark.Vært: Louise Lindblad, journalist. Medvirkende: Mette Boritz, etnolog og museumsinspektør, Nattionalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Om Podcasten

Ofringer, ritualer og magi er en del af vores forfædres liv, uanset hvor langt vi går tilbage i historien. I podcasten Obscuritas fortæller Vores Tid, Nationalmuseets medie, om danmarkshistoriens mørke afkroge og okkulte fortællinger. Journalist Louise Lindblad besøger de mange steder i Danmark, hvor mystiske og gruopvækkende scener er blevet opført. Lige dér, hvor vi går og står i dag.Den historiske mystik og gru fortæller danmarkshistorien fra et nyt og dybt fascinerende perspektiv, og samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad er ondskab? Hvornår er menneskers handlinger onde, og hvornår er de et forsøg på at redde sig selv og hinanden fra ondskab og måske skabe en bedre fremtid?Lyt med i din podcast app eller på vorestid.dk.Tilrettelægger: Louise Lindblad. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demantfonden.