S3E5. Trolddomspotten i Næstved: Maren Eriks kan hjælpe dig med kærligheden

Den kloge kone fra Næstved, Maren Eriks, er i 1601 kendt i købstaden som en, der kan udføre kærlighedsmagi. Hendes magiske biks lokker mange ulykkelige og desperate hjerter til, men ender også med at sende hende selv mod bålets flammer… I det her afsnit dykker journalist Louise Lindblad og historiker Louise Lindgaard ned i sagen om Maren Eriks, og hvordan det endte så galt for en af tidens kloge koner. Og så blander historikeren også en magisk amulet til Louise efter 1600-tallets forskrifter, der skal sikre hende lykke i ægteskabet.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Louise Hauberg Lindgaard, historiker og ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Om Podcasten

Ofringer, ritualer og magi er en del af vores forfædres liv, uanset hvor langt vi går tilbage i historien. I podcasten Obscuritas fortæller Vores Tid, Nationalmuseets medie, om danmarkshistoriens mørke afkroge og okkulte fortællinger. Journalist Louise Lindblad besøger de mange steder i Danmark, hvor mystiske og gruopvækkende scener er blevet opført. Lige dér, hvor vi går og står i dag.Den historiske mystik og gru fortæller danmarkshistorien fra et nyt og dybt fascinerende perspektiv, og samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad er ondskab? Hvornår er menneskers handlinger onde, og hvornår er de et forsøg på at redde sig selv og hinanden fra ondskab og måske skabe en bedre fremtid?Lyt med i din podcast app eller på vorestid.dk.Tilrettelægger: Louise Lindblad. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demantfonden.