S6E4 Et magisk partnerdrab: Hvordan skiller de sig af med Osvald

Obscuritas - En podcast af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus - Torsdage

I året 1692 bliver der begået et magisk mord på Falster. Det hele begynder, da skipperen Ole Boesen kommer til øen og møder den unge, ulykkelige Ingeborg. De bliver hurtigt forelskede i hinanden, og inden længe begynder de at drømme om at slå Ingeborgs voldelige ægtemand, Osvald, ihjel. Men hvordan bærer de sig af med det i en tid, hvor skilsmisse ikke er lige til, og hvor onde kræfter, i form af djævle og dæmoner, virkelig findes? Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker Fortælleren: Poul Grinder-Hansen