Podcast: Efter regnvejr kommer solskin

OldTrafford.dk - En podcast af OldTrafford.dk

Vores bitre ærkerivaler, scouserne, har 16 point ned til andenpladsen med en kamp i hånden. Selv kæmper vi med næb og klør for at holde top fire i sigte, og søndag blev klasseforskellen udstillet - Liverpool besejrede os 2-0 uden så meget slinger i valsen. Som om, det ikke er slemt nok, så er Marcus Rashford nu også ude med en længere skade. Formentlig fordi Ole Gunnar Solskjær spillede ham mod Wolves i sidste uge, selvom topscoreren døjede med rygproblemer. Der er nok at sukke over, og sukket bliver der. Men spørgsmålet er, om vi United-fans generelt er for sortsynede og negative; er der bare gået sport i at være skide sure og råbe #OLEOUT, hver gang United spiller en dårlig halvleg, eller bør vi vitterligt være rasende på både manageren, spillertruppen og direktørerne? Det diskuterer vi i denne uges podcast, hvor Ashley Young også sendes ordentligt til Italien, hvor anførervalget af Harry Maguire diskuteres i bund, der ser ses rem mod kampene mod Burnley og Trammere Rovers eller Watford i denne uge. Og nå ja - så hører vi fra en af vores gæster, hvordan det er at leve med en Jesse Lingard tatovering på armen. Vært: Emil Jørgensen, redaktør på OldTrafford.dk og uddannet journalist. Gæster: Rune Djurhuus Andersen, tidligere skribent på OldTrafford.dk og uddannet retoriker, og Mark Tolstrup Christensen, skribent på OldTrafford.dk og journaliststuderende.