Farvel og tobak

I dagens afsnit kaster vi et tilbageblik på det sidste halvandet års Op af Kaninhullet. Og det gør vi af en grund - For Op af Kaninhullet er simpelthen blevet sat på pause... Mor og far skal skilles, og det har intet med jer lyttere at gøre - Tværtimod vil vi gerne sende et stort tak til alle jer trofaste lyttere, der nu kun kan stå som skilsmissebørn og håbe at DR og Op af Kaninhullet en dag finder sammen igen, mens I lytter til det sidste afsnit af Op af Kaninhullet (...for nu). I ægte Power Rangersk stil, formedes en trio af bibelske dimensioner, den skæbnesvangre august-dag i 2022. Men hvad skal der blive af denne trekløver nu? Det snakker vi bl.a. om, imens vi hører highlights og udveksler indtryk i dette gravølsindbydende afskedsafsnit. Klip og lyd: Christoffer Platou. Redaktion: Cecilie Rubini. Produceret for DR af Podads ApS.

Om Podcasten

Vores værter Christian Fuhlendorff, Christian Frederiksen og Masoud Vahedi er hoppet ned i et kaninhul på internettet fyldt med myter og konspirationer, inden de ved hjælp af eksperter, sund fornuft og videnskab forsøger at kravle op igen. Lykkes det? Lyt selv med. Klip og lyd: Christoffer Platou. Redaktion: Cecilie Rubini. Produceret for DR af Podads ApS.