Orientering Udsyn: EU's mest magtfulde?

Udsyn - En podcast af DR

Ursula von der Leyen har netop holdt sin foreløbig sidste tale som formand for EU-Kommissionen, men meget tyder på, at hun bejler til at tage endnu en tur i manegen. Og selvom hun blev valgt på et særdeles tyndt mandat, har hun - i en tid fyldt med globale kriser - formået at gøre posten som kommissionsformand mere magtfuld end nogensinde før. I Ruslands sikkerhedsstrategi har propaganda fået en topprioritet. Det ses tydeligt i en ny to timer lang russisk spillefilm, som vender Ukraine-krigen på hovedet og gør ukrainerne til skurke og krigsforbrydere - i ledtog med Vesten. Gæster: Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder og chefanalytiker i DEO og Jevgennij Golovtjenko, Ph.d. på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Nickolaj Sander og Henrik Lerche. Vært: Brita Kvist. Lyddesign: Malte Winter Bothe. Redaktør: Tine Møller Sørensen.