Orientering Udsyn: Har Netanyahu en fremtid i israelsk politik?

Udsyn - En podcast af DR

Bag chokket over lørdagens voldsomme angreb ulmer vreden i Israel. Foreløbig er gamle politiske modstandere rykket sammen, men hvor længe varer krise-sammenholdet - og hvad vil der ske med Netanyahu efter krigen mod Hamas? Verdensbanken holder i disse dage deres årlige møde i Marokko, en uge med taler, workshops, analyser og måske - behov for forandring? Er tiden løbet fra Verdensbanken - den før så magtfulde efterkrigsorganisation? Gæster: Michael Jarlner, international kommentator på Politiken og Poul Fritz Kjær, professor ved CBS. Tilrettelæggelse: Sven Johannesen og Asta Handberg. Værter: Henrik Lerche og Brita Kvist. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktører: Nickolaj Sander og Tine Møller Sørensen.