Kan en bananflue føle angst?
Udsyn - En podcast af DR
Aldrig er der blevet skrevet og forsket mere om, hvordan dyr opfatter verden. Diskussionerne skriver sig ind i politiske spørgsmål om dyrevelfærd, klimakrisen og vores antropocentriske verdensopfattelse. For nylig har 288 forskere underskrevet den såkaldte New York-erklæring, der ud fra den nyeste forskning, slår fast, at bevidsthed ikke bare findes hos fugle og pattedyr, men at der er også er en realistisk mulighed for bevidsthed hos hvirvelløse dyr, som minimum hos insekter og krebsdyr. Fx har forskere kunne bevise, at bananfluer er mere utrygge, når de sover alene, og at de drømmer, når de sover. Sammen med lektor i anvendt etik ved Center for Anvendt Filosofi på Aalborg Universitet, Jes Lynning Harfeld, ser vi på hvad denne relativt nye interesse handler om - hvorfor er vi begyndt at interessere os for dyr på den måde og hvilke konsekvenser kan det få? Vært: Kaspar Colling Nielsen.