Orientering Udsyn: Kan Zelenskyj knuse korruptionen?
Udsyn - En podcast af DR
Korruption under en krig er højforræderi. Det er meldingen fra Ukraines præsident Zelenskyj, som med et nyt lovforslag vil slå hårdt ned på den korruption, der ligger som en tyk skygge over landet. Senest er en af landets mest magtfulde oligarker blevet fængslet, og selv forsvarsministeren bliver udskiftet efter flere skandalesager om korruption i forsvaret. Betyder det, at Ukraine nu er i gang med et grundlæggende opgør med korruptionen? Vejrfænomenet El Niño opstår hver andet til syvende år - og opfører sig lige så utilregneligt som dets ankomsttidspunkt. Sidst, den ramte - i 2019 - blev den kaldt "Godzilla-El Niño" efter den tromlede gennem verden med voldsomme skovbrande, ødelæggende storme, tørke og oversvømmelser. Nu er en ny El Niño på vej - og den bliver meget værre, frygter eksperterne. Gæster: Allan Pagh Kristensen, leder af EUs anti-korruptionsinitiativ i Ukraine og Sebastian Mernild, professor og leder af Syddansk Universitets klima-center. Tilrettelæggelse: Elise Normann og Henrik Lerche. Vært: Brita Kvist. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.