Kristendommens nye klæder?
Udsyn - En podcast af DR
Kong Frederik udelod Gud i sit valgsprog, men kunne kort efter berolige bekymrede sjæle, da han i sin bog, Kongeord, fortalte om kirkegang og aftenbøn. Polemikken om kongens tro er opstået i en tid, hvor interessen for kristendommen synes at vokse. Flere kendte danskere har i de senere år stået offentligt frem og bekendt sig til den kristne tro. Men hvad er det ved kristendommen, der kan virke tiltrækkende i et ellers sekulariseret og individualiseret samfund? Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen har vundet flere priser for sine skønlitterære værker, hvoraf flere omhandler religion. I dagens Udsyn fortæller hun om sit eget forhold til troen og behovet for mystik og selvoverskridelse. Vært: Kaspar Colling Nielsen.