Orientering - 10. feb 2021

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

I Grønland diskuteres et kæmpe mineprojekt ved Kvanefjeld. Planerne går ud på at udvinde uran og de eftertragtede sjældne jordarter. I bygden Narsaq, der ligger få km fra Kvanefjeld, holdt de borgermøde i aftes. Vi taler med en af dem, der var med og som føler, at det er Grønlands skæbne, der er på spil. Julie Holm er 25 år og studerende. I tre år har hun ved siden af studierne arbejdet hos Jensens Bøfhus i Aalborg, hvor hun har tjent mellem 6.000 og 12.000 kroner om måneden. Lønmodtagere på blandt andet hoteller, restauranter og rejsebureauer får lønkompensation, fordi deres virksomhed er lukket eller har for lidt at lave under corona-krisen. Men ikke Julie og mange andre med hende, fordi hendes arbejdsplads er i konflikt med en fagforening. Enhedslisten har i dag fået en ny politisk ordfører. Pernille Skipper forlader posten som følge af partiets rotationsordning, og i stedet for overtager Mai Villadsen, som indtil nu har været partiets natur-, klima- og miljøordfører. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering