Orientering - 15. feb 2021

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Ny treårig overenskomstaftale er her til morgen faldet på plads for ansatte i landets kommuner. For landets 500.000 SOSU-medhjælpere, pædagoger, lærere og HK-ansatte er der blandt andet lidt mere i lønposen. Hvem der er kommet bedst ud af aftalen, kan du høre mere om i dagens Orientering. I overenskomstaftalen er der afsat 140 mio kr. til at få nok arbejdskraft på SOSU-området. Men hvorfor er det så svært at lokke ansatte til området, og er det nok med 140 millioner kroner? Det største parti i den grønlandske mindretalsregering - Siumut - appellerer nu til de andre partier om ikke at vælte regeringen med et mistillidsvotum i morgen - og udløse et valg. Partiet skriver i en pressemeddelelse at valg i utide ikke er en ønskelig vej. Der har siden kort før jul været offentlige høringer om det store mineprojekt i Sydgrønland - prøver regeringen på at undgå et Kvanefjeld-valg? Det blev en "ommer". Det lykkkedes ikke for kommunerne selv at lave en dødsliste for, hvilke ti forbrændingsanlæg i Danmark, der skal lukke. Nu bliver affaldsområdet liberaliseret. Vi ser på, hvad det betyder. Brita Kvist og Karen Hjulmand er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering