Orientering - 16. feb 2021
Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Microsoft-stifteren, multimilliardæren Bill Gates, har kastet sin ildsjæl og hele innovationsenergi ind i klimakampen. Budskabet er velkomment. Fra en mand, der får ting til at lykkes, kommer her et optimistisk bud på, hvordan kloden reddes fra klimakrisen. Vi spørger Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU og nuværende formand for klimatænketanken Concito, om Bill Gates kommer med et troværdigt bud. 2020 bød på en ordentlig kæberasler til dansk økonomi. Økonomien herhjemme er skrumpet med 3,7 procent i 2020, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Og det er faktisk den største nedgang i økonomierne i Norden. Vi taler med en cheføkonom om, hvorfor dansk økonomi er den økonomi i Norden, der ser ud til at være mest påvirket af corona-krisen. I dag åbnede forårssamlingen i det grønlandske parlament, og det allerførste punkt på dagsordenen var udskrivelse af et ekstraordinært valg. Vi følger dramaet i Nuuk. Karen Hjulmand og Brita Kvist er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering