Orientering - 16. jul 2020

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Eksperter vil bekæmpe regeringens forslag til en "Barnets lov". De mener, at loven, som bl.a. skal gøre det nemmere at tvangsfjerne og bortadoptere børn, vil mistænkeliggøre forældre og forringe børns vilkår og dermed virke stik modsat hensigten. Selvom de er udskældte, virker afgifter på fedt og sukker. Det siger to ernæringseksperter, som er med i Orientering i dag. Og noget må gøres, for nu er omkring halvdelen af befolkningen overvægtig ifølge BMI-skalaen. Grønlandske kvinder har tilsyneladende ikke problemer med at slå sig igennem i det politiske liv, men når det kommer til de tunge poster i erhvervslivet, kigger man langt efter kvinderne. Vi taler med en direktør og en borgmester i Grønland om, hvad det skyldes. I dagens tema - hele anden time - skal det handle om Tyskland, som er Europas store muskuløse motor og et afgørende land for retningen i EU. Hvor godt kører motoren nu, hvor den skal trække både sig selv og os andre med frem igen ud af Corona-krisens økonomiske nedtur? Brita Kvist har tilrettelagt temaet. Brita Kvist er dagens vært. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/Orientering