Orientering - 16. okt 2020

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Topmødet i Bruxelles sluttede her i formiddag. Et topmøde, der var præget af diskussioner, om det overhovedet skulle have fundet sted fysisk, når nu coronatallene drøner opad i Bruxelles. Topmødet var også præget af de uenigheder, som man helst ikke vil snakke om. En af dem er forholdet til retsstatsprincipperne, altså overholdelsen af EUs grundlæggende værdier og lovgivning, som Øst og Vest bestemt ikke ser ens på. Derudover taler vi også Brexit og Afrika. Live fra Bruxelles. I nat optrådte Donald Trump og Joe Biden samtidig på hver sin TV-kanal. Det tog noget af gnisten ud af valgkampen, men i det mindste fik de lov at tale ud. Vi analyserer deres optræden sammen med Anders Agner, chefredaktør for Kongressen.com. Udfaldet af det amerikanske valg kan blive nøglen til, hvordan det går verdensøkonomien. Det mener Thomas Thygesen, som er cheføkonom og seniorstrateg i SEB banken: Skandinaviske Enskilda Banken. Hidtil har det været vurderingen, at virksomhederne/kapitalisterne/børsmarkederne i USA helst ser, at Donald Trump bliver genvalgt, men nu tyder meget på, at pilen peger positivt i retning af Joe Biden. Værter er Karen Hjulmand og Brita Kvist. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering