Orientering - 18. nov 2020
Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

På dagen, hvor fødevareminister Mogens Jensen skulle aflevere afgørende redegørelser om mink-forløbet, valgte ministeren at gå af. Inden da tegnede der sig et flertal for at tvinge ministeren til at gå. Vi analyserer ministerens afgang og hører både støttepartier og opposition. Og vi læser redegørelserne sammen med politiske analytikere og en ekspert i forvaltningsret. Dansk landbrug har en stor chance for at blive verdensmester i plantebaserede fødevarer. Grib den, lyder det i ny klimarapport. Seks klima- og miljøorganisationer kommer i dag med deres bud på, hvordan landbruget leverer op til deres del af klimaloven om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Vi hører fra en kvægavler fra Himmerland, som har grebet chancen. Tusinder af flygtninge og migranter er lige nu strandet i Bosnien. Man regner med, at omkring 10.000 lige nu opholder sig i landets nordvestlige del, hvor de igen og igen forsøger at krydse grænsen til Kroatien og dermed EU. Nu efterlyser en bosnisk borgmester hjælp fra EU. Karin Axelsson og Marianne Skovlund er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering