Orientering - 18. sep 2020
Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Statsminister Mette Frederiksen holder klokken 14 pressemøde om Corona-situationen i Danmark. I løbet af den sidste uges tid er smittetrykket blevet øget navnlig i hovedstadsregionen. Vi rapporterer og analyserer dagens pressemøde med vores egen Corona-medarbejder Christian Brandt Petersen. Gennem mange år har Danmark plæderet for at vi bedst hjælper flygtninge i deres nærområder - men hvordan definerer vi nærområder? Nuværende udviklingsminister Rasmus Prehn mener, at Lesbos sagtens kan være en del af det område, som EU agerer indenfor. Nej, siger den svenske EU migrationskommissær Ylva Johansson til, at Europa ikke hører til de nærområder, som EU arbejder i. I dagens Orientering spørger vi, hvorfor Danmark fortsat presser på for de såkaldte nærområder, når succesraten ikke er særlig stor. Plug -in hybrid -bilen kombinerer i reklamerne det bedste af to verdener: en slags elbil, der også har trygheden ved at have en brændstofmotor. Men nu viser en ny britisk undersøgelse, at plug-in-hybridbilerne i kørsel udleder op til to en halv gang mere CO2 end de officielle laboratorie-tests viser. "Ulve i fåreklæder" lød overskriften på britiske BBC forleden. I dagens Orientering kigger vi nærmere på hvad hybridbilerne kan og spørger, om de blot er et overgangsfænomen indtil vi har den perfekte El-bil? Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering