Orientering - 23. nov 2020

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Tidligere har vi i Orientering fortalt, at gravide og nybagte mødre i årevis er blevet snydt, når de har ønsket at gøre brug af deres sundhedsforsikringer, rejseforsikringer og ulykkesforsikringer. I dag vokser forsikringssagen yderligere. For vi kan fortælle, at kvinder OGSÅ er blevet undtaget - ulovligt - fra dækning, når de har ønsket at gøre brug af deres arbejdsløsforsikring, det som også bliver kaldt en lønsikring. Regeringen fremlagde i dag sit udspil til en grøn skattereform. Den er en vigtig brik for at nå Klimalovens mål om at reducere med 70 procent CO2 inden 2030. Men allerede fra starten kritiseres udspillet af både støttepartier, opposition, regeringens eget ekspertorgan Klimarådet og de økonomiske vismænd, Det Økonomiske Råd, for ikke at indeholde en ensartet CO2-afgift. I Hongkong er en af demokratibevægelsens mest velkendte ansigter i dag blevet varetægtsfængslet. 24-årige Joshua Wong risikerer tre års fængsel. Han er den seneste ud af en række af prodemokratiske politikere, der enten er blevet anholdt eller udelukket fra at stille op til politiske hverv. Hongkong er i dag uden en opposition i byens parlament, men hverken politikere eller aktivister har tænkt sig at give op. Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering