Orientering - 24. nov 2020

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Gælden fra straffesager stiger, og den store gæld fastholder desuden skyldnerne i arbejdsløshed og kriminalitet. Vi taler med en tidligere kriminel, som betaler 3000 kr. af på sin gæld hver måned, men det udgør ikke engang renterne, så gælden bliver ved med at stige. Klimapolitikken står øverst i regeringens forståelsespapir med støttepartierne. Der er vedtaget en klimalov tidligere på året, hvor nærmest alle Folketingets partier har vedtaget et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030. I går kom endnu et udspil til at indfri målet, nemlig en grøn skattereform. Men igen lever udspillet ikke op til hverken støttepartiers, eksperters eller erhvervslivets forventninger. Vi spørger, hvordan regeringen mon har tænkt sig at nå målet. Verden vil give færre penge til Afghanistan. Det bliver resultatet, når en række organisationer og lande i dag holder konference om bistanden til det krigshærgede land i de kommende fire år. Vi ser på hvad det kan få af konsekvenser for befolkningen. Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er værter, Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering