Orientering - 27. okt 2020
Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Forsikringsafsløringer får konsekvenser for mange gravide. Det fortæller flere, der arbejder tæt med gravide, der har oplevet forsikringsselskabernes ulovlige diskrimination. Danica erkender nu deres egen ulovlige praksis i sagerne. I Polen har der siden torsdag været store protester over en ny stramning af abortlovgivningen, der gør det stort set umuligt for kvinder at få en abort. Samtidig har USA sammen med 31 lande, herunder Polen, underskrevet en anti-abort deklaration, der, ifølge USAs egen sundhedsminister, "bekræfter at der ikke er nogen international ret til abort". I morgen kommer EU-kommissionen med sit forslag til en europæisk mindsteløn. Det er et forslag, danske politikere og faglige organisationer har set frem til med stor bekymring. Og selvom kommissionen har lyttet og nu fremlægger et langt blødere forslag end frygtet, er en af forhandlerne stadig bekymret. Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering