Orientering - 29. dec 2020
Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Der er ikke umiddelbart planer om at indføre særlige restriktioner nytårsaften. Det har Folketingets sundhedsordførere fået at vide på et møde med sundhedsminister Magnus Heunicke her ved middagstid. Antallet af corona-syge på hospitalerne stiger ellers stadig. Så der er intet, der tyder på, at de nuværende restriktioner vil blive hævet efter nytår. Vi spørger en corona-ekspert, hvad han vil råde politikerne til. Vi er gode til at brænde affald af og få varme ud af det her i landet, men vi har alt for meget affald, og det passer ikke med vores klimaplaner. Derfor besluttede et flertal i Folketinget, at kapaciteten skal ned med 30 procent frem mod 2030. Nu har kommunernes landsforening udpeget de ti anlæg, der skal lukke. Til stor utilfredshed. Dagens tema handler om corona-epidemien og de vacciner, vi har ventet så længselsfuldt på. Tema fylder hele anden time af Orientering i dag og er produceret af Orienterings sundhedsmedarbejder Christian Brandt Pedersen. Karen Hjulmand er dagens vært. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering