Orientering - 3. nov 2020

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Har regeringen en plan om at forlænge forsamlingsforbud på 10 personer ind i det nye år? Det frygter blandt andre Aarhus Bowlinghal. For selvom statsminister Mette Frederiksen har sagt, at det kun skal gælde en måned, så står der i en bekendtgørelsen fra sundhedsministeren, at forsamlingsforbuddet først udløber efter nytår. Brancheforeningen SMV Danmark kalder det en kold klud til virksomhederne. Angrebet i Wien har efterladt østrigerne i vildrede. For hvorfor kom angrebet nu? Og hvor mange stod bag, udover den ene dræbte terrorist, der på nuværende tidspunkt er udråbt som attentatmand? Vi har seneste nyt og analyse fra Wien, hvor det østrigske politi forsøger at samle trådene efter angrebet i går aftes. En dom ved forvaltningsdomstolen i Leipzig giver grønt lys til at gå videre med Femern-byggeriet på den tyske side. Dermed er forhindringerne ryddet af banen for det dansk-tyske tunnelprojekt. Vi taler med en glad og lettet lollandsk borgmester, der har taget turen i bil til Leipzig og en journalist, der har fulgt domsafsigelsen. Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggard er værter, Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering