Orientering - 5. nov 2020

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Alle mink skal slås ned, Nordjylland skal forberede sig på nye skrappe restriktioner. F.eks. skal borgere i en række kommuner helst blive hjemme i deres egen kommune. Restriktionerne kommer, fordi en ny variation af coronavirus er opstået ved, at mennesker har smittet mink. Herefter har Covid-19 muteret, og nu har minken så smittet tilbage til mennesker i en corona-variant, hvor en kommende vaccine muligvis ikke vil virke så godt. Bliver der grebet ind for hårdt -eller er det alt for sent. Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i dagens Orientering. To dage efter valget er det stadig ikke afgjort, hvem der skal være USA's præsident de næste fire år. Fem stater mangler at blive talt op, og i flere af de stater, hvor Biden er erklæret vinder med et spinkelt flertal, har Trump forlangt fintælling. Vi får sidste nyt fra vores korrespondenter i USA. I Norge har Højesteret indledt en sag mod den norske stat om at fortsætte olieboringerne i den norske del af Arktis. Sagen er anlagt er norske miljøorganisationer med påstand om, at olieboringerne både er i strid med klimamål og den norske grundlovssikrede ret til et bæredygtigt miljø. Den slags retssager er nærmest ved at blive en trend. Louise Windfeld-Høeberg og Mette Vibe Utzon er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering