Orientering - 6. jan 2021

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Der er grundlag for at rejse tiltale mod Inger Støjberg, tidligere udlændinge- og integrationsminister og Venstres afgående næstformand. Og der er grund til at antage, at hun vil blive dømt. Det vurderer uafhængige advokater, som i dag har givet den besked til Folketinget. Vi analyserer. Med knebne sejre til de demokratiske kandidater i begge senats-omvalgene i delstaten Georgia overtager demokraterne flertallet i senatet. Dermed har præsident Trump og republikanerne på fire år tabt både Det Hvide Hus og flertallet i begge kongressens to kamre - vi ser nærmere på det afgørende valg i Georgia. Og så skal vi til Grønland, for i sidste uge landede Pfizer BioNTech vaccinen i Nuuk, og i mandags fik første beboer på et plejehjemhjem i Nuuk stikket. Men vaccinen er både kompleks at håndtere, opbevare og transportere. Hvordan ser vaccineudrulningen ud i nordlige dele af Rigsfællesskabet? Karin Axelsson og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering