Orientering - 9. mar 2021

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Smittetallet ser ud til at ligge stabilt, og dermed er der plads til at åbne mere op, lyder meldingen fra sundhedsministeren. Og det går i det hele taget bedre end beregnet. Da genåbningen blev vedtaget, havde regeringens såkaldte indsatsgruppe regnet på konsekvenserne og kom frem til, at et realistisk scenarie ville være, at vi midt i april ville have 870 indlagte på hospitalerne. Men sådan går udviklingen ikke lige nu, lyder det fra Statens Serum Institut. Smitteudviklingen følger heldigvis et "mere gunstigt scenarie." Vi spørger seruminstituttet, hvad det så egentlig er, vi har kurs mod, og hvordan en genåbning kan rokke ved den. Regeringen fik ikke flertal for at indføre "testpligt" i Vollsmose. Men hvorfor var det så vigtigt for regeringen at slå hårdt ned i netop den bydel? Og hvorfor var oppositionen, der ellers gerne slår hårdt til i ghettoerne imod? "EU skal ikke være syndebuk for andres besværligheder." Sådan lyder det i dag fra EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen, som har været på rundtur i en række medier for at slå tilbage på den kritik, der er strømmet mod kommissionens vaccinestrategi. Blandt andre fra den danske statsminister Mette Frederiksen og hendes østrigske kollega Sebastian Kurz i forbindelse deres vaccinetur til Israel i sidste uge. Mathias Bay Lynggaard og Karin Axelsson er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering