Orientering - 9. nov 2020
Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Udbytteskandalen, som kostede statskassen mere end 12 mia. kroner, kunne formentlig være undgået. Allerede op gennem 00erne lagde medarbejdere i Skat klare advarsler og løsninger på bordet. Og i 2006 udarbejdede medarbejdere et næsten 30 siders katalog med forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kunne lukkes. Samtidig advarede de igen og igen om, at de ikke havde mulighed for at kontrollere, hvem de udbetale millioner af skattekroner til. Det viser en omfattende undersøgelse af udbyttesagen, som Jesper Tynell fra P1 Dokumentar nu fremlægger i podcast-serien De Hemmelige Aktionærer. I dag er Jesper i studiet i Orientering. Mens millioner af mink slåes ned, fordi der er fundet en måske uheldig mutation af corona-virus i mink, er der diskussion om både lovligheden af nedslagtningen og den kompensation, som minkavlerne skal have. I eftermiddag forhandler partier om konpensationen. I USA skyldes Joe Bidens valgsejr ikke mindst, at mange sorte kvinder mødte op og stemte for første gang. Og det gjorde de blandt andet, fordi de dermed kunne gøre en sort kvinde til vicepræsident for første gang i USAs historie. Vi ser nærmere på den kommende vicepræsident Kamala Harris. Karen Hjulmand og Karin Axelsson er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering