Orientering Europa - 28. mar 2021
Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

USA og EU genfandt i denne uge kærligheden efter fire år på is. Men kan forholdet bare kickstartes eller skal der arbejdes på at genfinde gnisten? Orientering yder geopolitisk parterapi til de to globale aktører. I Sverige har politiet sendt 30 bandemedlemmer på anklagebænken i en spektakulær sag, der handler om alt fra lejemord til narkohandel. Den svenske kriminalreporter Kim Malmgren klæder Orienterings lyttere på til at forstå den sag. Vacciner skal ende i overarmen på EU-borgere fremfor at blive sendt ud af EU-landene. Derfor har EU i denne uge gjort det sværere for vaccineproducenter at eksportere de kostbare dråber, hvis de er produceret i et EU-land. Men er eksport-restriktioner den bedste måde at sikre, at så mange EU-borgere får stikket hurtigst muligt? Vi tager debatten med en ekspert og to medlemmer af europaparlamentet. Vært: Thomas Tjaerandsen. www.dr.dk/orientering/orientering-europa