Orientering Udsyn: Kan EU følge med sit vokseværk?

Udsyn - En podcast af DR

Ukraine er en af os. Det har EU-medlemslandene besluttet og nu skal optagelsesforhandlingerne i gang. Men Ukraine står stadig midt i en krig og har ikke meget tid til at møde EU's krav om antikorruption og bæredygtighed. Og for at gøre plads til Ukraine er EU også nødt til at kigge indad - for det kræver reformer at blive større. Det forestående valg i den Demokratiske Republik Congo bliver ikke uden udfordringer. Det store afrikanske land har ikke bare en lang række voldsomme udfordringer - fra væbnet opstand, over epidemier, til udbredt korruption - men også en række nabolande og etniske grupperinger, som gør, hvad de kan for at gøre valget endnu mere mudret. Gæster: Lykke Friis, direktør Tænketanken Europa og Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet. Tilrettelæggelse: Inge Scheel Kelstrup og Asta Handberg. Vært: Henrik Lerche. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.