Orientering Weekend - 23. jan 2021

Udsyn - En podcast af DR - Lørdage

Joe Biden har som en af sine allerførste handlinger som præsident meldt USA ind i Paris-klimaaftalen igen. Den skal sikre, at verdens lande holder sig et godt stykke under faretruende to graders celcius i temperaturstigning. Hvad er forventningerne til USAs genindtræden i aftalen? Det svarer klima-og energiminister Dan Jørgensen på og også på, hvilken rolle USA gennem årene har spillet i de internationale klimaforhandlinger. Stor bekymring for den britiske coronavirus-mutation B.1.1.7 fik danske myndigheder til at skærpe en række restriktioner. Mutationen var op til 74 gange mere smitsom end den virus, vi kendte. Nu er der sået tvivl om, hvor smitsom mutationen i virkeligheden er, og smittepresset er bragt overraskende langt ned i denne uge. Orientering Weekend ser på, om det skal have konsekvenser for genåbningen af samfundet. Hvilke navne, der er mest populære og hvorfor, kommer vi også forbi med en navneforsker, samt Venstres ekstraordinære landsmøde, hvor der (igen) skal vælges ny næstformand og gydes olie på vandene. Vært : Karen Hjulmand.