Orientering Udsyn: Slår ukrainsk korn skår i EU-sammenholdet?
Udsyn - En podcast af DR
Polen, Ukraine og EU er havnet i et trekantsdrama, der måske på overfladen handler om korn, men som også er en slags generalprøve på de potentielle problemer, som EU kan stå overfor i forbindelse med en forestående udvidelse. Nu stiger benzinpriserne igen - og det ser ud til, at vi kan nå helt op på 20 kroner for en liter benzin inden jul. Og denne gang handler det ikke om corona eller en chokeffekt på grund af krigen - det handler om, at verden efterspørger olie som aldrig før, mens storpolitik mindsker udbuddet. Gæster: Thomas Lauritzen, Altingets EU-analytiker og Andreas Steno, økonom og selvstændig rådgiver i Steno Research. Tilrettelæggelse: Henrik Lerche og Nickolaj Sander. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.