Orientering Udsyn: Slut med Tysklands åbne arme?
Udsyn - En podcast af DR
Olaf Scholz har præsenteret en ny hård linje på udlændingeområdet og selv kaldt det "et historisk øjeblik". Men det er måske en tilsnigelse - for har vi glemt, at tyskerne heller ikke under Merkel var EU's humanistiske centrum? Eleverne i de ældste klasser i Rusland har fået en ny historiebog, der fører den russiske historie helt op til i dag - inklusiv krigen mod Ukraine, som selvfølgelig bliver kaldt "specialoperationen". Hvad viser den nye russiske historiebog om, hvordan Putin tegner billedet af Ruslands fjender? Gæster: Moritz Schramm, lektor på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber SDU og Samuel Rachlin, journalist, forfatter og tidl. korrespondent i Rusland og Sovjetunionen. Tilrettelæggelse: Inge Scheel Kelstrup og Elise Normann. Vært. Brita Kvist. Lyddesign: Malte Winter Bothe og Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.