Hepatitis C - Den skjulte trussel du kan behandle
OUH Talks - En podcast af OUH Talks - Onsdage

Hepatitis C er en kronisk virusinfektion i leveren, som kan føre til alvorlige sygdomme som skrumpelever og leverkræft, hvis den ikke opdages og behandles i tide. Omkring 10.000 danskere skønnes at være smittet – men op mod 2.000 ved det ikke selv. Heldigvis findes der i dag en effektiv og bivirkningsfri behandling, der kan helbrede næsten alle. Men hvordan smitter sygdommen? Hvorfor er der stadig mange, der ikke ved, at de er smittet? Og hvordan kan du blive behandlet i dag, hvis du havde en lidt for vild ungdom? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK. Medvirkende: Gæst: Peer Brehm Christensen, professor på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital Vært: Susan Olaf Lindvig Musik: Ketsa