[RERUN] Tidlig fødsel - Hvad sker der, når du kommer hjem?
I anledning af World Prematurity Day - som sætter fokus på præmature fødsler og bekymringerne hos præmature børn og deres familier verden over - genudgives afsnit #47 og #48 om tidlige fødsler. I Danmark fødes der årligt cirka 4500 børn før planlagt termin, og der kan være mange udfordringer forbundet med en for tidlig fødsel. Men hvad sker der, når du kommer hjem fra hospitalet? Hvordan følges børnene fortsat af sygehuset? Og hvad kan følgevirkningerne af at være født for tidligt egentlig være? Gæst: Karina Dyrvig Honore, børne- og afdelingslæge ved H. C. Andersen Børne- og Ungehospital Vært: Marie Bendix Simonsen Podcasten 'OUH Talks' er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK Musik: Ketsa