Barsk børneballet?
P1 Debat - En podcast af DR
De får angst, depressioner og spiseforstyrrelser. Og så hersker der en tavshedskultur. En advokatundersøgelse konkluderer, at eleverne på Det Kongelige Teaters balletskole har været udsat for et uacceptabelt hårdt træningsmiljø. Det Kongelige Teater undskylder nu overfor eleverne. I P1Debat spørger vi i dag: Hersker der en syg og gammeldags kultur på Det Kongelige Teater? Er prisen for eliten et benhårdt pres? Er det muligt at blive blandt verdens bedste på scenen, til EM i fodbold, til OL i Paris, uden barske krav og et urimeligt pres på krop og sind? Er blod, sved og tårer vejen til succes? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Jakob Engel-Schmidt kulturminister, Jakob Fauerby næstformand skuespillerforbundet, Camilla Flindt Hjælmhof, tidligere balletbarn, Charlotte De Neergaard, formand Balletforening Danmark, Viktor Fischer, tidligere professionel fodboldspiller, Mark O. Madsen, MMA-kæmper, OL og VM-vinder og Joachim B Olsen tidl. kuglestøder, OL-deltager. Vært: Gitte Hansen.