Brug for flere ministerier?
P1 Debat - En podcast af DR
Navnene er sat - tre nye ministre skal forbi Kongen i dag. Rokeringen er på plads og ministerierne fordelt. En minister har forladt Christiansborg og går efter at blive overborgmester i København. Venstre får en minister for Samfundssikkerhed og beredskab, Moderaterne gør en særlig rådgiver til Digitaliseringsminister og Socialdemokratiet har lavet en udskiftning i Socialministeriet og Skatteministeriet. Hvem er de nye? Er det de rigtige til posten? Har vi brug for flere ministerier? Og får vi mere konkret politik gennemført nu? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen & borgmester for integration og beskæftigelse i KBH kommune, Henrik Qvortrup, podcastvært på BT, Franciska Rosenkilde, Politisk leder, Å, Lars Midtiby, direktør Danmarks Naturfredningsforening, Peter Kofod, MF, DF, Rasmus Dalberg, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier og tilknyttet Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved forsvarsakademiet, Torben Ørting, formand, Folk & Sikkerhed, fhv. kontreadmiral og Bent Winter, politisk kommentator, Berlingske. Vært: Mathias Pedersen.