Er motorvej natur?
P1 Debat - En podcast af DR
Det kan virke som et absurd spørgsmål, men ikke desto mindre er det blevet relevant, da det kom frem, at der både er veje, industri, byer og landbrug i de områder i Danmark, som vi kalder "beskyttet natur". I P1 Debat debatterer vi, om Danmark rent faktisk har 15 procent beskyttet natur, som regeringen siger - eller om vi kun har 1,5 procent, som Biodiversitetsrådet siger. Skal vi have strengere definitioner af, hvad der er natur? Og er EU regler en med- eller modspiller, når vi skal have beskyttet natur i Danmark? Medvirkende: Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart. Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet. Thomas Monberg, miljøordfører (S). Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening. Tomas Breddam, borgmester i Roskilde (S). Niels Fuglsang, EP-medlem (S). Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri. Vært: Oliver Breum.