Flere kvinder i bronze?
P1 Debat - En podcast af DR
Karen Volf, Ghita Nørby, Helle Thorning-Schmidt eller dronning Margrethe II? Skal der rejses flere statuer af kvinder? Der er flere skulpturer af fabeldyr og heste end af kvinder i gader og på pladser i Danmark. Det vil kulturminister Jakob Engel-Schmidt lave om, så nu skal et hold eksperter pege på kvinder, der fortjener en plads i landskabet. P1Debat spørger: Hvem ville du rejse en statue af? Savner du flere skulpturer af kvinder? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Jakob Engel-Schmidt kulturminister. Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne i Danmark. Søren Bak-Jensen, direktør Arbejdermuseet. Susie Jessen, ligestillingsordfører (DD). Sólbjørg Jakobsen, ligestillingsordfører (LA). Niels Peder Ravn, medlem af borgerrepræsentationen Københavns Kommune (K). Eva Svavars ,forkvinde Kvinde Økonomien. Vært: Gitte Hansen.