Gentryk Muhammed-tegningerne?
P1 Debat - En podcast af DR

Muhammed-tegningerne fylder rundt. I går var det 20 år siden, at Jyllands-Posten første gang trykte og bragte de 12 kontroversielle tegninger. Konsekvenserne blev mange. Protester. Boykot. Dannebrog i brand. Trusler. Drabsforsøg. På 20 årsdagen i går gentrykte kun en enkelt dansk avis én af tegningerne, nemlig Berlingske. P1 Debat spørger: Burde alle danske aviser have gentrykt tegningerne? Hvad har tegningerne betydet for den danske ytringsfrihed? Var det kampen værd? Og hvordan har ytringsfriheden det i dag 20 år efter? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Ida Auken, demokratiordfører, Socialdemokratiet Lars Refn, Muhammed-tegner Anders Stjernholm, formand for Ateistisk Selskab og komiker Steffen Larsen, retsordfører, LA Christina Olumeko, demokratiordfører, Alternativet Jens Haaning, kunstner Vært: Sebastian Johan Lund Producer: Cecilie Lange Tilrettelægger: Oliver Breum