Luk regionerne og åbn en lægepraksis?
P1 Debat - En podcast af DR
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Det har ni eksperter brugt over et år på at lave en plan for, og i går fremlagde de så deres løsningsforslag. En af de klare målsætninger fra den sundhedsstrukturkommission er, at flere syge fremover skal behandles hjemme, eller i nærheden af hvor de bor og ikke på hospitalerne. Og så skal der flere praktiserende læger til vandkantsdanmark, hvor der også bor flere ældre og syge. Hvordan skaber vi nærhed hos borgeren, og samtidig mindsker geografisk ulighed i sundhed? Og skal regionerne nedlægges? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Monika Rubin, politisk ordfører (M) og læge, Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører (S) og sygeplejerske, Holger Schou (S) borgmester, Lolland, Wendy Sophie Schou, forperson Yngre læger, kommende geriater i Holbæk, Ida Rindorf, sygeplejerske på Rigshospitalet, Louise Brown, sundhedsordfører (LA) og Kasper Iversen, cheflæge, Afd. for Medicinske Sygdomme på Hvidovre Hospital. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.