På gaden for Israel?
P1 Debat - En podcast af DR
Statsminister Mette Frederiksen efterlyser fra Folketingets talerstol, at flere danskere går på gaden for at støtte Israelerne. Fordi jøder er det folk, der pt er mest udsat for trusler i Danmark. Har statsministeren ret? Savner du flere pro-israelske demonstrationer? En meningsmåling fra DR viser, at en ud af tre danskere ikke vil, ikke tør, mene noget i konflikten mellem palæstinensere og jøder. En anden måling fra Jyllands-Posten viser, at 14 % kalder Hamas terrorangrebet 7. oktober i Israel for "en berettiget handling". Tør du blande dig i debatten? Eller holder du mund? Hvordan blev den diskussion om konflikten i Gaza så krigerisk i Danmark? Du kan ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Morten Dahlin, kirkeminister (V), Jair Melchior, rabbiner, Sikandar Siddique, Frie Grønne, Özlem Cekic, generalsekretær, Brobyggerne, Mahmoud Mohammed Mansour, jurastud., dansk-palæstinenser, Stefan Sløk Madsen, far og underviser og Rafi Ashraf, dansk-israeler. Vært: Gitte Hansen.