Sommersalon: Flere lærere, flere børn og færre anekdoter?

P1 Debat - En podcast af DR

I nat fik 85.000 unge besked om, de er kommet ind på en videregående uddannelse. Men igen i år er der færre unge, som ønsker at være pædagog eller lærer. Hvordan kan der tiltrækkes flere til professionsuddannelserne? Skal det være ved at færre kan komme på universiteterne? Særligt det seneste år har debatten om aktiv dødshjælp fyldt. Men har de personlige fortællinger og anekdoter fyldt for meget i debatten frem for fakta? Danmarks Statistik er kommet med en ny befolkningsfremskrivning, hvor antallet af børn der fødes nedjusteres til 1,7 barn pr. kvinde. Skal vi indrette samfundet, så det bliver nemmere at få børn, så vi kan opretholde velfærdsstaten i fremtiden? Det er temaerne i sommerens fjerde sommersalon, hvor et panel debatterer historier fra ugen, der gik i debatland. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Alexander Blavnsfeldt, tidl. Formand for SF Ungdom, Nina Palesa Bonde, formand for dommerfuldmægtigforeningen, Camilla Søe, seniorkonsulent og medlem af Venstre og Anders Stjernholm, Forperson Ateistisk Selskab. Vært. Mathias Pedersen.