De hemmelige aktionærer 3:6 - Byrdebarometeret
P1 Dokumentar - En podcast af DR
Kategorier:
For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om. Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, herunder bankerne. På Skatteministeriets hjemmeside viser et byrdebarometer, hvor meget ministeriet har nedbragt byrderne med. Og hvis ministeriet strammer kontrollen, så vil barometeret gå i den forkerte retning. Ifølge embedsmænd i departementet, bliver Lisbeth Rømer og hendes kolleger derfor fanget i "en ond cirkel". Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.