P1 Dokumentar: Kan vi få noget ro
P1 Dokumentar - En podcast af DR
Kategorier:
Fra natklubben overfor. Fra en bakkende lastbil, der leverer varer klokken 05 om morgenen. Fra naboens hund. Støj kan komme mange steder fra. Mens de fleste af os bor i områder, hvor man ikke må larme, fordi det er reguleret af myndighederne, så er der nogen der ikke kan slippe væk fra larmen. De kæmper i årevis for at leve i ro. Men kampen stopper ikke ved støjen - for mange danskere, hvis liv bliver ødelagt af støj og støv, kæmper først og fremmest mod noget helt andet: Lokalplaner, som er de rammer, der beskriver de områder, vi bor i, efterlader nogle danske boligejere desperate - for det, der står i lokalplanen, stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Tilrettelagt af Oliver Kjærhauge Okkels og Nikolaj Schultz Kirkegaard. Redaktion: Jens Vithner Hansen, Emil Eusebius og Maria Neergaard Lorentsen. Vært: Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne.