P7 MIX Maraton: Robbie Williams - 1. dec 2013

Han var klovnen og den uregerlige i et af de største boybands nogensinde - indtil han smækkede med døren og prikkede hul på en solo-karriere. I dag er Robbie Williams - både med og uden de gamle kolleger i Take That - en af popverdenens største entertainere. Med et heftigt arsenal af hits som drivkraft, fortæller vi hele historien om drengen fra Stoke-On-Trent, der charmerede sig til stjernestatus. Værter: Henrik Milling og Nicolai Molbech. Værter: Nicolai Molbech og Henrik Milling.

Om Podcasten

P7 MIX Maraton er 100 % ufortyndet musikbegejstring og -formidling, som du ikke finder andre steder. Det er her, vi graver endnu dybere og på syv timer kommer hele vejen rundt om en kunstner eller et emne. Vi spiller hits, glemte perler, B-sider og remixes, lytter til musikalske inspirationskilder, har gæster i studiet og fortæller fantastiske historier om kunstneren. P7 MIX har tidligere sendt maratons om blandt andre Michael Jackson, Thomas Helmig, Whitney Houston, TV-2, Depeche Mode og George Michael.